skip to Main Content

Den neuroaffektive analysemodel – 2-dags kursus med Susan Hart og Marianne Bentzen // 12. og 25. juni 2019

Dette 2-dags kursus er en indføring i brugen af en ny neuroaffektive analysemodel, som giver mulighed for at støtte fagpersoner i at præcisere det følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale funktionsniveau hos både børn, unge og voksne. Formålet med analysen er udarbejde en interventionsplan ud fra nærmeste udviklingszone, fx gennem pædagogiske interventioner eller psykoterapi/familieterapi. Analysen kan ligeledes bruges som et selvevalueringsredskab, så man som fagperson får en fornemmelse af sig selv i samspil med andre.

Udgangspunktet er en vurdering af de tre neuroaffektive niveauer, nemlig det autonome niveau for sansning, energiregulering og synkronisering, det limbiske niveau for følelsesmæssig afstemning og interaktionskompetencer, og det præfrontale niveau for viljesstyring og mentalisering.

Den neuroaffektive analysemodel findes i to versioner, en enkel og en udvidet analyse. På de to kursusdage præsenteres begge versioner. Både den enkle og udvidede analysemodel kan med fordel bruges til alt pædagogisk arbejde, der sigter på at støtte eller udvikle personligheden. Den består af 15 spørgsmål der scores og danner grundlag for en vurdering af barnet, den unge eller voksnes generelle følelsesmæssige funktionsniveau og nærmeste følelsesmæssige udviklingszone. I analysen indgår der også almene oplysninger om barnet, den unge eller voksnes liv og netværk. Ud over den neuroaffektive analyse af det emotionelle funktionsniveau og nærmeste udviklingszone gives der også inspiration til interventioner på de tre neuroaffektive niveauer, så man som fagperson får inspiration til specifikke interventioner.

Den udvidede neuroaffektive analysemodel er rettet til psykologisk-pædagogisk intervention og psykoterapi. Ud fra analysen bliver barnets, den unges eller voksnes sårbarheder og ressourcer tydeliggjort og det bliver muligt at udvikle mere præcise interventioner. Den udvidede analyse tager udgangspunkt i de samme 15 spørgsmål og almene oplysninger som i den enkle analyse, men har en udvidet scoring og vurdering af funktionsniveau på de tre neuroaffektive niveauer. Dette giver et dybere indblik i hvordan barnet, den unge eller personen fungerer på hvert niveau, men også en forståelse af hvordan de tre niveauer forholder sig til hinanden.

Kursusdagens indhold

På kursets første dag lærer deltagerne at foretage både den enkle og den udvidede neuroaffektive analyse på sig selv og på en case. Kursets anden dag ligger ca. en måned senere, og det forventes at deltagerne analyserer mindst to cases i den mellemliggende periode. På kursets anden dag arbejder vi med spørgsmål og supervision.

Dagenes programpunkter

Første dag:

  • Teoretisk forståelse af den treenige hjerne
  • Præsentation af den enkle version af den neuroaffektive analysemodel
  • Foretage en neuroaffektiv analyse ud fra en case gennem den enkle version
  • Præsentation af den udvidede version af den neuroaffektive analysemodel
  • Foretage en analyse ud fra en case gennem den udvidede version
  • Tilrettelægge en intervention ud fra den neuroaffektive analysemodel

Anden dag:

  • Spørgsmål i forhold til at bruge af både den enkle og udvidede neuroaffektive analysemodel
  • Supervision af egne sager

Kursusdagenes udbytte

  • Undervisning i brug af den enkle og udvidede neuroaffektive analysemodel
  • Afprøvning af den neuroaffektive analysemodel
  • Tilrettelæggelse af en realistisk interventionsplan
  • Supervision i brugen af den neuroaffektive analysemodel

Om underviserne

Marianne Bentzen
Marianne er neuroaffektiv psykoterapeut. Siden 1982 har Marianne ledet professionelle psykoterapeutiske efter- og videreuddannelser i Europa og Nordamerika. Hun udvikler især den praktiske anvendelse af neuroaffektiv teori gennem kropsorienterede, relationelle, meditative og systemcentrerede metoder. Marianne har forfattet en lang række artikler og tre bøger om emnet, som er oversat til flere sprog.

Susan Hart
Susan er cand. psych., specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi. Hun har været leder af et kommunalt familiebehandlingscenter og arbejdet på børnepsykiatrisk afdeling. Hun er i dag selvstændig psykolog og har i tidens løb

Betalings- og afbestillingsregler

Når du tilmelder dig fremsendes faktura, hvoraf betalingsfristen fremgår. Til offentlige kunder faktureres elektronisk via EAN nummer.

Indtil fire uger før kursusafholdelse kan kurset frameldes uden omkostninger.

Afbestilling mellem fire uger til ugedagen før kursets afholdelse medfører et frameldingsgebyr på 1.500,- kr.

Afbestilling fra ugedagen før kursets afholdelse udgør frameldingsgebyret den fulde kursusbetaling.

Du er altid velkommen til at tilbyde kursuspladsen til en kollega uden udgift for dig.

Dato

Den 12. og 25. juni fra 9.00 – 16.00.
(Morgenmad kl. 8.30 – 9.00)

Sted

Florentz Cafe og Brasserie

Pris

Prisen pr. deltager er kr. 4.300 ekskl. moms
Prisen dækker materiale, formiddagskaffe/te med brød, juice og frugt, Isvand i lokalet, frokost med en vand og eftermiddagskaffe/te med hjemmebagt kage.

PDF

Back To Top